Tak for opbakningen til en dejlig weekend!
Sidste weekend i august er med årene blevet en velbesøgt byfest i Hjerting. Ugen op til byfesten følger vi spændt med i vejrudsigten flere gange om dagen, og i år var ingen undtagelse. Et rigtig godt forhold til vejrguderne, og en lille smule held – og alt er godt. Pladsen var fyldt med god stemning og hygge fra morgen til aften, med både nye og ”gamle” ansigter.
For de yngste:
Hoppe-Legeland var som altid rigtig godt besøgt. Det nye koncept – som en frivillig har foreslået – med ”Børnepenge” blev taget rigtig godt imod. Børnene hyggede sig med selv at købe snolder m.m. med billetter i stedet for at have en voksen med til at betale. Den nye forhindringsbane, blev også benyttet til stor glæde for mange børn. Ansigtsmaling og Krea.House havde også travlt.
Fodboldstævnet lørdag for piger var virkelig en oplevelse for både børn, forældre og tilskuere. 155 statuetter blev uddelt, 40 kampe spillet og 17 tilmeldte hold, kom for oplevelsen i det resultatfrie spil. Alle spillere blev råbt op med navn og nummer, som en hæder til alle spillerne.
Stor ros til de frivillige arrangører for et stævne hvor man ikke var i tvivl om at børnene var i centrum.
For de voksne:
Seniorfrokosten var – som altid – en kæmpefornøjelse at være vidne til. Der blev spist, danset og sunget. Mannethon og Ladies Club forløb også forrygende. God opbakning med udsolgt til begge arrangementer.
For alle:
Vi startede torsdag med grillede bakskuld, og folk hyggede sig. Nogle forældre havde deres unge mennesker med for at prøve den saltede spise for første gang – nogle mere begejstrede end andre. Senere på aftenen var der gratis stand-up for alle. Esbjerg Comedy Klub leverede et rigtig godt show, med alt fra dagligdags situationer til kendte personligheder og aktuelle emner i samfundet. Det arrangement ”hyper” vi en ekstra gang næste år, da der var plads til mange flere i teltet.
Hjerting Løbet blev skudt i gang lørdag formiddag, og der var både løbende og gående deltagere.
Alt det andet:
I år fik vi udvidet vores HIF Madbod med bl.a. pomfritter, og vi skal da lige love for at der blev langet mange bakker med friturestegte ”stakitstænger” over disken. Der er plads til en opgradering, så køen til pomfritterne bliver lidt mindre næste år. Pandekageboden kørte som smurt (med Nutella), og i år med mulighed for soft-ice til.
En stor tak:
Alt dette kan slet ikke lade sig gøre uden nogle helt fantastiske samarbejdspartnere og frivillige. Samtidig er vi helt afhængige af vores uundværlige sponsorer, som støtter økonomisk, med varer, arbejdstid og/eller gaver til lotteriet. Uden frivillige og sponsorer kan vi ingenting, så tusind tak for opbakningen. Tak til alle som valgte at hygge sig på pladsen i løbet af weekenden, og til de som hjalp med oprydningen søndag. Vi har endnu ikke det endelige resultat, men vi tør godt at hæve hånden og uddele en high-five for et fornuftigt overskud. Mange mange 1000 tak til alle!
Guld og Elitesponsorer:
| AD Sign,
AH Transport |
| Alletiders Vikar & Rekruttering |
| ArbejdsmiljøEksperten |
| Art Service |
| Blue Water |
| Breinholt VVS |
| Creperiet – Henne Strand |
| Den Jyske Elektriker |
| Depot Esbjerg |
| E. Bank Lauridsen |
| EDC Hjerting |
| Hjerting Badehotel |
| Hjerting Erhvervsforening |
| Hjerting Fun |
| Hjerting Installations forretning |
| Hjerting Tømre & Snedker |
| Hostrup Maskinstation |
| Ingvard Christensen |
| Klip I Vest |
| Lene International Hair Design |
| Lykkes Udlejning |
| Macartney |
| MENY Hjerting |
| mhdev |
| Polar Salmon – Hjerting Laks |
| Qubiqa |
| REMA1000 |
| Renta |
| Telesikring |
| Viggo Sørensen Tømmerhandel |
| Villemoes |
| West Diesel |
