OVERBLIK
OM SPORTEN
Padel tennis eller officielt bare ‘Padel’ er en ketsjer sport, der den senere tid har vundet stor popularitet i Danmark. Padel kan beskrives som en kombination af sportsgrenene tennis og squash, hvor ca. 80% er taget fra tennis og 20% er taget fra squash. Padel spilles primært som dobble og der er derfor 4 spillere på banen ad gangen.
Padel stammer oprindeligt fra Mexico og er generelt mere populært og udbredt i spansktalende lande som, Spanien, Mexico, Andorra og Argentina. Men i senere tid er sporten begyndt at brede sig og stige i popularitet rundt omkring i verdenen. Det er særligt sportens popularitet omkring Costa Del Sol og Algarve kysten, der har været med til at få sporten til Danmark, da det har inspireret mange danske turister på de populære ferie destinationer.
Padel har også en Pro Tour, hvor professionelle Padel spillere konkurrerer om at være nummer 1 i verden. Der er flere turneringer i løbet af året, der dog stadig primært spilles i Europa og generelt spanien.
REGLER
En padel tennis bane er ca. ⅓ del af en normal tennisbane og omgivet af vægge, som man kender fra squash, som aktivt bruges i spillet. Banen er rektangulær, 20 meter lang og 10 meter bred. Banen deles i midten af et net og er ellers omgivet af glasvægge, hvor bagvæggen har en højde på 4 meter høj, hvoraf de 3 nederste meter er glas.
Padel tennis har sine helt egne ketsjere eller bat, som de også kaldes. I modsætning til tennis, badminton og squash har et padel tennis bat nemlig ikke strenge, men er derimod en hel flade.
Bolden der spilles med, er meget lig en tennisbold og der benyttes oftest bare tennisbolde til regulært spil.
Modsat tennis er det kun tilladt at lave underhånds sav i padel tennis, da serven skal laves fra under livhøjde.
Point tildeles på samme måde som i tennis, hvor der spilles 6 partier pr. sæt og bedst af 3 sæt. Bolden må ramme hver banehalvdel 1 gang, med det der gør forskellen er, at den også må ramme væggen en enkelt gang, inden bolden skal slås tilbage over nettet. Man server i partier og har ligesom i tennis to serve pr. åbning.
PADEL NIVEAUER
Når du begynder at spille Padel, vil du opleve, når du skal finde en partner og modstandere, at man rangeres efter niveau. Dette bliver også gjort, når der spilles for sjov. Dette er for at sikre en mere jævnbyrdig kamp. Den mest benyttede model er en numerisk skala fra 1-7. Det gør, at man lettere kan finde partnere og modstandere, der er på samme niveau som dig selv, og derved sikre nogle sjovere og mere udfordrende kampe. Du bør derfor lave en realistisk afgørelse af dit niveau, før du skal ud i din første kamp, så du hverken spiller mod nogen der er for langt under dit niveau eller for langt over.
Ud fra det britiske ‘Padel Rating System’ (BPRS) har padelfreak.dk udarbejdet dette skema, så du lettere kan afgøre hvilket niveau du ligger på.
NIVEAU | BESKRIVELSE | DIVISION |
1.0 | Ingen erfaring med ketchersport | C |
1.5 | Spillere med meget lidt erfaring og udfordringer ved at holde spillet i gang | C |
2.0 | Nogenlunde sikker på den bagerste del af banen. Har problemer med at returnere bolde fra væggen | C |
2.5 | Kan operere hele banen ved langsommere spil | C |
3.0 | Du kan spille hele banen, lave præcise serve og kontrollere dine rebounds fra væggen og bolde ved nettet | C |
3.5 | Du har mere fart i dine bolde og forstår bedre at positionere dig på banen i forhold til din partner. (Generel erfaring med ketcher sport) | B |
4.0 | Du er generelt konsistent i dit spil og forstår hvordan, du skal sætte spillet op for at vinde point | B |
4.5 | Du har evnen til at udspille din modspiller. Du kan udføre vindende skud og fremprovokere fejl hos din modstander | B |
5.0 | Du kan spille på turnerings niveau | B |
5.5 | Du er i toppen på nationalt niveau og kan spille turneringer på højt niveau | A |
6.0 | Semiprofessionelle lige uden for top-250 | A |
6.5 | Professionel spiller i verdens top-250 | A |
7.0 | Professionel spiller i verdens top-100 | A |