12
okt 2023
Skrevet af: Henrik Poulsen
Super stemning

Hjerting IF – Badminton og Badminton Esbjerg har et fantastisk samarbejde. Til kampe spiller alle under navnet Badminton Esbjerg.

Badminton Esbjergs 5 seniorhold skulle alle i 3. holdrunde spille på Nordvangs- skolen. Her var der mødt mange mennesker op for at støtte holdene, og de skabte en super stemning i hallen.      

 

  1. division: Topholdet blev max presset.

Den absolutte storfavorit i 2. division pulje 1 er Holbæk, der efter de 2 første runder har indtaget 1. pladsen i puljen. Holdet består primært af udenlanske spillere der alle har et meget højt niveau, hvorfor favoritværdigheden inden lørdagens kamp lå på deres side.

I første runde var jævnbyrdigheden imidlertid stor, og det var svært at få øje på styrkeforskellen på de 2 hold. Sjællænderne havde desværre marginalerne på deres side – men både i 1. mixdouble og 1. damesingle var det tæt på hjemmebanesejre. 1. mixdouble tabte således 21-19 i 3. Sæt. Holdbæk vandt derfor første runde 3-1.

Holbæk har nogle frygtindgydende herresingler – og de leverede i den grad varerne lørdag eftermiddag på Nordvangsskolen. De vandt således 3 ud af 4 kampe– de var bare gode – men vi blev også vidne til en forrygende kamp af Badminton Esbjergs 4. herresingle Martin Harbo, der besejrede en fransk spiller på Holbæks hold.

6-2 inden damedoublerne – så troede alle at den holdkamp var afgjort – men ikke Badminton Esbjerg spillerne. Der skulle fortsat spilles 5 doubler – og her viste det sig, at hjemmeholdet var bedre end gæsterne fra Holbæk.

Badminton Esbjerg vandt således 1 damedouble og 2 herredoubler – og igen havde Holbæk spillerne margianlerne på deres side i 1. damedouble, hvor de vandt 21/19 i 3. sæt.Det blev derfor til en sejr på 8-5 til Holbæk – men holdet blev max. presset af et godt spillende og godt kæmpende Badminton Esbjerg hold.

Næste kamp spillles lørdag d. 28. oktober 2023 kl. 16.00 på udebane mod Trion, Aalborg

  1. division: Badminton Esbjerg vandt 13-0.

Badminton Esbjergs 2. hold har fået en flot start efter oprykningen til 3. division. Det er blevet til sejr på 8-5 over Horsens og et knebent nederlag på 7-6 til Viby J, der er et af topholdene i puljen.Modstanderne lørdag eftermiddag på Nordvangsskolen var Åbenraa, der har fået en svær start på sæsonen med 2 klare nederlag.

Målet for Badminton Esbjerg var derfor en sejr – og det så godt ud efter 1. runde, hvor hjemmeholdet kom foran 4-0.Det fortsatte med vestjysk dominas, og efter 13 kampe havde Badminton Esbjerg besejret Åbenraa med 13-0 efter en meget fokuseret indsats.

Badminton Esbjerg indtager efter den overbevisnede sejr 2. Pladsen i puljen kun 3 point efter Team Fyn

Næste kamp spilles lørdag d. 28. oktober 2023 kl. 15.30 på udebane mod Nr. Lyndelse.

 

Danmarksserien: Nederlag til stærkt OBK-hold.

Badminton Esbjergs 3. hold har fået en meget flot start på sæsonen med 2 sejre i de 2 første kampe.

I 3. runde ventede OBK der primært består af nogle meget stærke U17 og U19 spillere, der ”løber langt på literen” og som rangerer højt på de danske ranglister. Holdet var inden kampen mod Badminton Esbjerg blev forstærket med 2 spillere, der i de 2 første runder har spillet på OBK’s 3. divisionshold.

Efter første runde så det ud til at blive en meget jævnbyrdig affære. Badminton Esbjerg vandt de 2 damesingler, og OBK tog sig af de 2 mixdoubler.Det så også ud til at blive jævnbyrdigt i herresinglerne, men efter en forrygende 1. herresingle, hvor Badminton Esbjergs ukrainske spiller Yehor Nechai tabte i 3 sæt til Saxo Andersen, kunne OBK  bringe sig foran 5-3.

OBK skulle også vise sig at være stærkere end esbjergenserne i doublerne, som de vandt 4-1 og dermed kampen 9-4.

Næste kamp spilles lørdag d. 28. oktober 2023 kl. 15.30 på udebane mod Grindsted.

Kredsserien: 3 kampe 3 sejre.

Badminton Esbjerg 4.hold i Kredsserien har fået en forrygende start på sæsonen. Holdet indtog inden lørdagens kamp mod Viby J 2. pladsen i puljen efter 2 flotte sejre.

I kampen mod Viby J fortsatte Badminton Esbjerg holdet med at imponere. Holdet består af en blanding af ældre rutinerede spillere og helt unge spillere.Holdet bragte sig foran i 1. runde med 3-1 og efter en jævnbyrdig 2. runde førte hjemmeholdet 5-3 inden doublerne.

I doublerne gjorde Badminton Esbjerg rent bord og vandt samtlige doubler og dermed kampen 10-3.

3 kampe 3 sejre betyder at holdet fortsat indtager en flot 2. plads i puljen.

Næste kamp spilles lørdag d. 7. oktober 2023 kl. 13.00 på udebane mod Vinding.

Serie 1: Sejr på 7-4.

Badminton Esbjergs 5. hold skulle i sæsonens anden kamp møde Åbenraa.Efter det knebne nederlag i 1. runde på 6-5 mod Lysabild var målet en sejr over Åbenraa. Efter en forrygende start med en 4-0 føring efter første runde, var der større jævnbyrdig i herresinglerne, hvor det blev 2-2.

Sønderjyderne kom tilbage i doublerne som de vandt 2-1, hvorefter sejren på 7-4 til Badminton Esbjerg var en realitet.

Næste kamp spilles lørdag d. 28. oktober 2023 kl. 11.00 på udebane mod Vinding Sportsforening.