08
maj 2022
Skrevet af: Janus Jørgensen
Tennis Ungdom til Turnering

Fredag den 7 Maj var Hjerting IF Tennis inviteret til turnering i Esbjerg Tennisklub.

Fem brave spillere deltog i grøn pulje, altså der hvor der spilles med grønne tip bolde, niveauet inden almindelige tennisbolde. Alle fem spillede på deres højeste niveau, og der var udsigt til mindst to placeringer i top 3 for puljen, men turneringen trak ud grundet uventet mange tilmeldinger, og ledelsen i ETK traf en beslutning der ledte til to af Hjerting spillerene endte i en sidste afgørende kamp, om andenpladsen.

Det var Kristian og Nicklas der spillede en flot kamp, med alle andre deltagere og påhørende trænere og forældre som tilskuere, var det en meget presset situation at være i. De klarede det eksemplarisk, og som træner kan jeg ikke være andet end stolt af vores spillere. Kampen endte med en sejr til Kristian, der dermed fik en flot andenplads i grøn pulje.

Og når vi taler om at være stolt, skal jeg selvfølgelig også fortælle at vi tog ‘fairplay’ prisen med hjem, eller vores spiller William gjorde. Han var støttende da en af vores spillere havde det dårligt, og i stedet for at kapitalere på dette tog han hånd om ham og viste fairplay og holdånd. Flot William!

Alt i alt en god oplevelse for både spillere og træner. Det var en fornøjelse at se jer derude, og tage alt det i har lært til træning i brug.